Stk. 3. Hvis Center for Cybersikkerhed undtagelsesvis beslutter ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet, jf. stk. 1, skal centeret underrette tilsynet herom og uden unødigt ophold forelægge sagen for forsvarsministeren til afgørelse. § 22. Tilsynet kan hos Center for Cybersikkerhed kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets virksomhed. Stk. 2. Tilsynets medlemmer og sekretariat har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for Center for Cybersikkerhed, administreres, hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes. Stk. 3. Tilsynet kan afkræve Center for Cybersikkerhed skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold. Stk. 4. Tilsynet kan anmode om, at en repræsentant for Center for Cybersikkerhed er til stede med henblik på at redegøre for de behandlede sager. § 23. Tilsynets virksomhed er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen bortset fra lovens § 13. Stk. 2. Tilsynets virksomhed er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6 og fra lov om behandling af personoplysninger. § 24. Tilsynet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til forsvarsministeren. Redegørelsen offentliggøres. Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. § 25. Loven træder i kraft den 1. juli 2014. Stk. 2. Lov nr. 596 af 14. juni 2011 om behandling af personoplysninger ved driften af den statslige varslingstjeneste for internettrusler m.v. ophæves. Stk. 3. Aftaler, der er indgået efter den i stk. 2 nævnte lov, opretholdes, indtil de bortfalder efter deres indhold eller opsiges. Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på pakke- og trafikdata, der er indsamlet efter den i stk. 2 nævnte lov. For sådanne data finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på begæringer om aktindsigt, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse. § 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 25. juni 2014 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Nicolai Wammen LOV nr 713 af 25/06/2014 5

Select target paragraph3